De mest udbredte deoxidationsmidler i stålfremstilling er ferrosilicium, ferromangan og ferrosilicium. Stærke deoxidationsmidler omfatter aluminium (ferroaluminium), calciumsilicium og zirconiumsilicium (se Deoxidationsreaktioner i stål). Almindeligt anvendte legeringsadditiver omfatter ferromangan, ferrochrom, ferrosilicium, ferrotungsten, ferromolybdæn, ferrovanadium, ferrotitanium, ferronickel, ferroniob (tantal), ferrolegeringer af sjældne jordarter, ferrobor og ferrofosfor. Forskellige ferrolegeringer er yderligere klassificeret i mange kvaliteter i henhold til indholdet af legeringselementer eller kulstofindhold, og urenhedsindholdet er strengt begrænset, baseret på stålfremstillingsbehov. Ferrolegeringer indeholdende to eller flere legeringselementer kaldes sammensatte ferrolegeringer. Brug af disse ferrolegeringer giver mulighed for samtidig tilføjelse af deoxiderende eller legerende elementer, hvilket er gavnligt for stålfremstillingsprocessen og giver mulighed for mere økonomisk og rationel omfattende udnyttelse af symbiotiske malmressourcer. De almindeligt anvendte omfatter siliciummangan, calciumsilicium, zirconiumsilicium, aluminiumferromangan, calciumferromangan og ferrosilicium af sjældne jordarter.
Rene metaladditiver til stålfremstilling omfatter aluminium, titanium, nikkel, metallisk silicium, metallisk mangan og metallisk chrom. Visse let reducerbare oxider, såsom MoO og NiO, bruges også til at erstatte jernlegeringer. Derudover er der nitrerede jernlegeringer, såsom nitreret ferrochrom og ferromangan, samt eksoterme jernlegeringer blandet med eksoterme midler.
